MAD TIL STORE OG SMÅ ARRANGEMENTER
Madboder og ismaskiner, barbecue eller nordisk gourmet … Nogle events kræver den helt store pakke, når det gælder madoplevelsen, og vores kokke og køkkenpersonale kan levere varen. Planlægger du fx et kick-off arrangement, en gallamiddag, eller en 80'er fest, kan vi bidrage med inspiration og idéer, så menuen tilpasses netop det tema eller den stil, du har valgt. Vores kokke hjælper også gerne med særlige behov og ønsker til maden.
Det er ikke ved alle arrangementer, at de hvide duge kommer frem. Måske involverer dit møde kun en simpel frokostanretning eller en let morgenmad eller sund snack. ’Det lille ekstra’ er dog en naturlig del af vores DNA, så vi kan garantere, at vores køkken går lige så seriøst til den mere beskedne opgave, som de gør ved en tre retters gourmetmenu.