GIMLE OG ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER
BODEGAFEST I ROSKILDE MED SØMÆNDENE
Lyden af klirrende glas, velskænket øl til ganen og glade stemmer omkring dig. Vi tager alt det bedste fra det elskede brune værtshus, tilsætter 2 sæt livemusik med de altid festlige Sømændene og sørger for en levende DJ-jukeboks, hvor du gerne må ønske et nummer.
Roskilde Bodega Fest er for dig, der er til hygge med vennerne eller kollegaerne kombineret med en fest i afslappede og uformelle rammer, hvor der er plads til både røverhistorier, skål, skrål og masse af god musik.
SØMÆNDENE
Efter et hæsblæsende 2024, hvor Sømændene fyldte mange af de danske festivalpladser og spillesteder med fællessang og kærlighed, har Sømændene cementeret deres position som Danmarks måske mest folkekære og medrivende liveorkester!
Selvom Sømændene er helt sig selv, og der er plads til både fællesskål, løgn og latin på scenen, har musikken altid været grundlaget og samlingspunktet og her er alle inviteret!
Med 6 albums og hits som “Drik!”, “Maglemølle”, samt fortolkninger som “Alt Hvad Hun Ville Var At Danse” og “Lækker”, på samvittigheden ta'r Sømændene altid liiige en sidste på scenen (eller i baren). Så du kan godt forvente at blive revet rundt af Torben Skipperlaks, Masteføreren, Maskinmesteren og de resterende tørstige medlemmer!
For som Torben Skipperlaks siger: “Når vi smelter sammen med publikum, bli’r det ikke smukkere!”
Så glæd dig til et brag af en lummer sommer og en storm af et vådt efterår med Sømændene i 2025! Alle er sømænd!
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE
Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.
Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.