Til kamp mod uvidenhed, skam og kropshemmeligheder med Josefine Stork
Mit navn er Josefine, og jeg er ved at starte en revolution. Ja du læste rigtigt – en vaskeægte cyklusrevolution. Der er nemlig alt for meget, vi ikke ved om vores egne og hinandens kroppe. Ingen kvinde kan dog klare den slags alene. Så tag med mig, når jeg drager på landevejen og inviterer til en sjov og chokerende aften i underlivets tegn.
Siden jeg fik min første menstruation, har mit indre, hemmelige hormonmaskineri bare gjort sin ting. Og som mange andre, var jeg kun en stor teenager, da jeg begyndte på den lille, praktiske p-pille.
Men da jeg stoppede på p-piller – for at blive fri for de mange bivirkninger – mærkede jeg for første gang min krop og dens hormonelle forandringer tydeligt. Det var som om, en tåge løftede sig, og det slog mig:
Gad vide, hvad det egentlig er, jeg har slukket for i alle disse år? Og tænk, at både jeg og så mange andre aldrig har fået brugsanvisningen til vores egen krop?
EN SUPERKRAFT
Siden har min krop åbenbaret sig for mig, og jeg har lært ting, jeg aldrig vidste om mig selv. Om cyklussens fire faser og om de hormoner, der er på spil. Om sexlyst, skam og et præventionspres, der har chokerende fysiske og mentale konsekvenser.
I dag føler jeg mig stærkere og klogere end nogensinde. Når jeg indretter mit privatliv, arbejdsliv og sociale liv efter min cyklus, forvandles den nærmest til en superkraft.
Og det er den oplevelse, jeg gerne vil dele med dig.
SELVKÆRLIG SYSTEMKRITIK
I mit show vil jeg gøre dig meget klogere på, hvorfor du nogle dage føler dig som Beyonce og andre som en krøllet karklud.
Og hvis du nu tilfældigvis har sådan en karkluds-dag, så lov mig, at du ikke er for hård mod dig selv. For hele samfundet er indrettet efter den mandlige 24-timers cyklus. Og hvad ville der mon ske, hvis vi i stedet indrettede os mere efter menstruationscyklussen?
Ville vi se færre udbrændte kvinder? Ville vi se en reducering i stress-sygemeldte kvinder? Det tror jeg!
EN REVOLUTION UDEN TABERE
Selvom den franske revolution vist var noget med høtyve, fakler og rullende hoveder, er min revolution det ikke. For hvis vi vil ændre noget i det store, skal vi starte i det små. Hos os selv og i vores eget (under)liv.
Så tag din datter, mor, veninde, søster eller bedre halvdel (m/k) under armen, og lad høtyvene blive hjemme. Jeg lover en sjov, selvkærlig og chokerende aften med den slags åbenbaringer, der både er til at grine og græde af.
Og en flot hædersplads i en revolution helt uden tabere.
Viva la Revolution!
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE

Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der dog opleves øget efterspørgsel på parkering.
Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.