KRÆMMER- OG LOPPEMARKED I ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER
Gå ikke glip af årets handel! Oplev den autentiske markedsstemning på Kræmmer- og Loppemarkedet i Roskilde. Med over 200 stande, der fylder hele centret, er der noget for enhver smag.
HØJDEPUNKTER:
- Enestående samling af kræmmere fra hele Danmark.
- En skattekiste af antikviteter, unikke loppefund, genbrugsskatte og traditionelle kræmmervarer.
- Særlige stande med kræmmere, der opkøber og videresælger antikviteter og loppeting.
- Private sælgere, der rydder ud i gemmerne.
- Nye varer til salg for dem, der søger noget splinternyt.
Kom og gør en god handel, mens du nyder atmosfæren og finder unikke skatte. Vi glæder os til at se jer til et fantastisk Kræmmer- og Loppemarked i Roskilde!
EARLY BIRD/OPKØBER-ADGANG:
Fredag: 18:00 - 20:00 (Opstillingstid for kræmmere/udstillere)
Lørdag: 07:30 - 10:00 (Opstillingstid for kræmmere/udstillere)
(mere info følger)
OPLEVELSER I DIN INDBAKKE
Er det muligt at parkere ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter?
Ved besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, tilbyder vi 750 parkeringspladser, herunder 4 pladser til handicapparkering og 20 pladser til opladning af elbiler. Vores parkeringsfaciliteter er gratis og uden tidsbegrænsning. Ved større arrangementer kan der opleves øget efterspørgsel på parkering.
Vi opfordrer derfor til tidlig ankomst og samkørsel for at lette parkeringspresset. Dette er ikke kun godt for miljøet, men også en praktisk måde at sikre, at alle kommer frem til tiden.
Afsætning af passagerer: Skal du sætte passagerer af, anbefaler vi at det sker længere nede ad Møllehusvej for at lette trafikflowet og sikre en smidig ankomst for alle gæster.
Offentlig transport: Overvej bus, tog, eller cyklen som alternativer til bilen for en nemmere og mere miljøvenlig rejse.
Flere parkeringsmuligheder: Find ekstra parkering i Roskilde bymidte. Se detaljer i Roskilde Kommunes parkeringsoversigt.
Ved at følge disse råd kan du bidrage til en mere behagelig og mindre stressende oplevelse for dig selv og andre gæster ved store arrangementer i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Vi ser frem til at byde dig velkommen og ønsker dig en fantastisk oplevelse i vores hus.
Kan jeg bytte eller returnere billetter til jeres koncerter, shows og foredrag?
Spørgsmål om billetter til foredrag, koncerter og shows skal rettes til arrangøren. Under det pågældende arrangement på hjemmesiden, kan du se, hvem der er arrangør af det pågældende arrangement. Som udgangspunkt får du selvfølgelig altid refunderet billetprisen i tilfælde af en aflysning - dog ikke eventuelle billetgebyrer.
Er der garderobe?
Vi har altid garderobe i forbindelse med foredrag, koncerter og shows. Bemærk dog, at den ikke altid er bemandet. Ved bemandet garderobe er prisen kr. 20,- pr. jakke, frakke eller taske. Ubemandet garderobe er gratis, men bruges på eget ansvar.
Kan jeg spise i restauranten før et show?
Vores restaurant tilbyder typisk en lækker, sæsonbestemt showmenu i forbindelse med vores arrangementer. Hold derfor øje, når du køber billet til vores koncerter, shows og foredrag. Du finder showmenuerne sammen med beskrivelserne af arrangementerne her på hjemmesiden. Vi anbefaler, at du bestiller i god tid for at sikre dig en plads.
Er det muligt at købe drikkevarer?
I forbindelse med foredrag, koncerter og shows åbner vi en bar uden for showsalen. Her kan du købe et udvalg af øl, vin og vand før showet samt i eventuelle pauser. Baren åbner typisk 1 time før showet, så kom bare i god tid. Du kan betale kontant, med dankort og via MobilePay.
Kan jeg få få en handicapledsager med gratis?
Til langt de fleste arrangementer kan handicappede gæster tage en ledsager med gratis mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Du er altid velkommen til at kontakte billetudbyderen og forhøre dig om mulighederne i forbindelse med et konkret arrangement.
Kan jeg oplade min elbil ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Gæster i Roskildes store sport- og konferencecenter har nem og hurtig adgang til opladning af deres elbiler. På parkeringspladsen bag Roskilde Kongres- og Idrætscenter er der nemlig blevet etableret i alt 20 ladepunkter, herunder 16 almindelige og 4 lynladeudtag.